support@tuhustle.com

KWS Scandinavia søger salgskonsulent til Sydjylland indenfor planteavl

HR companyUnited Statesa day ago
Full TimeEntry-level

Job Overview

Date Posted

Posted on 15th December 2025

Expiration Date

Expires on 13th February 2026

Salary

Negotiable

Job Categories
Agricultural SalesPlant Cultivation-SalesAgricultural ConsultingCrop Production-Sales

Brænder du for det rådgivende salgsarbejde ude hos landmanden og har du erfaring indenfor planteavl?

Brænder du for det rådgivende salgsarbejde ude hos landmanden og har du erfaring indenfor planteavl? Motiveres du af en høj frihedsgrad i dit daglige arbejde, kan rollen som salgskonsulent ved KWS være dit næste karriereskridt.

HR Company har lige nu fornøjelsen af at rekruttere en salgskonsulent til KWS Scandinavia til det sydjyske team. Du vil i denne rolle blive en vigtig nøglespiller i virksomhedens strategi om at sælge højkvalitetsprodukter direkte til landmænd. Du træder ind i et nyt og videnstungt team i en velkonsolideret virksomhed præget af professionalisme, højt til loftet og åbenhed.

Vil du være en del af holdet?

I denne stilling er det afgørende, at du kan administrere en bred kundegruppe inden for dit tildelte salgsdistrikt og sikre succesfuldt salg af frø til landmænd. Du vil få en vigtig opgave i at etablere langvarige og tillidsfyldte relationer til dine kunder med udgangspunkt fra dit hjemmekontor.

Vi leder efter dig, der er i stand til at yde professionel rådgivning og formidle viden om produkternes kompleksitet og fordele for den enkelte landmand. Du vil derfor blive ansvarlig for at sikre størst muligt udbytte af landbruget, når du varetager følgende opgaver:

  • Direkte salg af frø til landbrug i dit definerede distrikt
  • Opbygge og vedligeholde gode relationer til kunder og interessenter
  • Kompetent og teknisk rådgivning af kunder om produkter og deres fordele
  • Deltage i salgsmøder, messer og markdage
  • Sikre løbende opfølgning af kundedata gennem Salesforce

Din baggrund

For at komme i betragtning til jobbet kommer du med solid erfaring indenfor landbrugssektoren og en kommerciel tilgang til dit virke. Du motiveres af at komme ud til landmændene og forstå deres bedrift, mens du med dine kommunikations- og forhandlingsevner formår at balancere salg, rådgivning og at opretholde sunde relationer til dine kunder.

Det er en absolut fordel at have kendskab til jordbrug og landbrugets årshjul, alt imens du har forståelse for de komplekse processer og udfordringer, der er forbundet med landbrugsdrift; du ved, det er vigtigt at tale om vejret!

Der lægges vægt på, at du har eller opnår en specialiseret viden om KWS-produkter, så du via din rådgivning kan sikre korrekt og optimalt udbytte for landmanden.

Som person er du proaktiv og initiativrig, og du trives i et socialt miljø med god mulighed for faglig udvikling og sparring mellem kollegaer. Du udstråler robusthed og god energi, og med din selvstændighed er du i stand til at strukturere din tid effektivt og tilrettelægge egne aktiviteter. Du motiveres af et udfordrende marked, hvor du er villig til at investere din energi i at opbygge tillid og vedligeholde gode kunderelationer.

Om KWS Scandinavia

KWS Scandinavia A/S er et datterselskab i KWS SAAT SE & Co. KGaA koncernen, som er en af verdens førende planteforædlingsvirksomheder. KWS er en virksomhed med tradition for familieejerskab og har fungeret uafhængigt i mere end 165 år. Virksomheden fokuserer på planteforædling, produktion og salg af frø til majs, sukker- og foderroer, korn, grøntsager, raps og solsikke. KWS bruger avancerede planteforædlingsmetoder til løbende at forbedre landmændenes udbytte og planternes modstandsdygtighed over for sygdomme, skadedyr og abiotisk stress.

Har vi fanget din interesse?

Du søger jobbet via HR Company, da vi varetager rekrutteringen af den nye salgskonsulent til KWS. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant:

Winnie Sønderkær Rechnagel, e-mail work@tuhustle.com / tlf. +45 4412 8209

Din henvendelse behandles fortroligt, og vi evaluerer løbende ansøgningerne. Når rette kandidat er fundet, lukkes stillingen ned.